Hvad er Walk and Talk terapi?

Lad mig byde dig velkommen til en forfriskende og dynamisk tilgang til psykoterapi – Walk & Talk.

Forestil dig at udforske dine følelsesmæssige udfordringer i skønne omgivelser. Naturen i sig selv har helende og terapeutiske kræfter. Det at sætte ord på dine følelser og sindstilstand, mens du bevæger dig, gør bare noget helt særligt ved din bevidsthed og åbner op for samtaler, du måske aldrig havde troet, at du ville have mod nok til at bringe på banen. Og det er lige præcis dér, at jeg kommer ind i billedet.

Din trivsel og personlige vækst står i centrum for mit arbejde.

Jeg er her for at hjælpe dig med at genopdage dig selv i et trygt, nærværende og fortroligt rum, hvor du har tillid og plads til at dykke ned i de dybere lag af dine tanker, følelser og bekymringer uden frygt for fordømmelse. Du skal føle dig fuldt ud accepteret og værdsat som den, du er. Mit mål som certificeret psykoterapeut er gennem empati og et lyttende øre at hjælpe dig med at identificere, forstå og bearbejde de underliggende mønstre og overbevisninger, der påvirker dine tanker, følelser, adfærd, handlinger (eller mangel på samme) og de hændelser du oplever. Min hjertevarme tilgang og professionelle ekspertise sikrer, at du er i gode hænder på din vej mod positive forandringer.

Uanset om du eksempelvis lige nu er overvældet af angst, kæmper med og mod depression, relationelle udfordringer eller ønsker at bevæge dig i retning mod personlig vækst og ægte trivsel, er samtalen mit udgangspunkt. Gennem mine Walk & Talks er jeg dedikeret til at ledsage dig på rejsen mod indre heling og empowerment. Jeg hjælper dig med at kickstarte en smuk rejse mod et mere meningsfyldt, afbalanceret liv, der befrier dig fra fortidens usunde overbevisninger og får det bedste frem i dig.

Jeg tror på, at din energi bedst er brugt på at nyde din autentiske person og mærke glæden ved for alvor at mærke – dig selv.

Når jeg inviterer dig til at tage det første skridt mod forandring og velvære, vil du opleve en varm, følsom, let og befriende stemning i mit nærvær, for min fornemste opgave er, at du føler ro og tryghed fra første øjeblik. Hos mig er der altid lige meget plads til grin som tårer, og vi fejrer både de små og store personlige sejre. Du får de nødvendige redskaber og øvelser, der skal lære dig at rumme og være med dine følelser på en kærligere og mere hensigtsmæssig måde.

Walk and Talk